Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle
— et udviklingscenter for folkelig og åben universitetsundervisning

Af Gudrun Aspel, formand for Fonden for Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølles bestyrelse.

Den 14. april 1986 stiftedes som selvejende institution Fonden for Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle, med følgende formål: at fremme idéen om Folkeuniversitetet som bindeled mellem videnskab, kunst og samfund — at oprette og drive Skærum Mølle som udviklingscenter for folkelig og åben universitetsundervisning — samt ud fra Folkeuniversitetets formål at udbygge samarbejdet med andre institutioner på uddannelsesmæssige og forskningsmæssige områder.

I det første nummer af centerets nyhedsbrev, maj 1986 ”Skærumnyt”, nr. 1, blev starten beskrevet således:

"Folkeuniversitetsvirksomheden i Danmark har hermed fået en ny mulighed - et hjælperedskab, der kan indgå i såvel komitéers som afdelingers samarbejdsrelationer og benyttes som ramme om initiativer og aktiviteter. Disse kan iværksættes fra centeret, eller centeret kan stå til rådighed for projekter udefra, f.eks. fra komitéer enkeltvis eller i samarbejde.

Eet af centerets hovedformål er at skabe øget kommunikation imellem Folkeuniversitetets forskellige områder og gøre Folkeuniversitetets muligheder bedre kendt i hele befolkningen til styrkelse af det decentrale, lokale arbejde i komitéerne. Et andet formål er at kanalisere Folkeuniversitetets muligheder for at være med i nye tværgående initiativer inden for voksenundervisning og folkeoplysning gennem konkrete eksempler og konkrete samarbejdsrelationer.

Centerets etablering og driftsøkonomi er adskilt fra og uafhængigt af Folkeuniversitetsudvalgets økonomiske forhold. Folkeuniversitetsaktiviteter, der arrangeres på stedet, skal fungere efter virksomhedens almindelige principper og vilkår.

Fonden ledes af en selvstændig bestyrelse med professor Thorkil Kristensen som formand, og har tilknyttet et fagligt rådgivende organ, centerrådet, som sammensættes af personer med tilknytning til videnskab, kunst, samfund og folkeoplysning.

Til at bistå fonden stiftedes den 22. marts 1986 en støtteforening med direktør Jørgen Løgstrup som formand.

Centerets daglige leder er socialrådgiver Anna Elise Villemoes, fortsat ejer af landbrugsejendommen Skærum Mølle på 235 hektar.

Allerede den 12. maj 1986 blev Folkeuniversitetscenteret anvendt til et dagseminar for undervisere fra de forskellige initiativer vedrørende åben universitetsundervisning i historie arrangeret af Folkeuniversitetskomitéerne i henholdsvis Sønderjylland, Vestsjælland og Vestjylland i samarbejde med universitetsinstitutionerne i København, Odense og Århus, ligesom flere møder fra 1982 afholdtes på Skærum Mølle, f.eks. 1984, hvor der afholdtes møde i det nordiske Folkeuniversitetsarbejde."

Så vidt sagde man altså i 1986, men hvorledes var vejen fra 31. november 1979 til 14. april 1986? Det kræver en forklaring og derfor en beskrivelse af Folkeuniversitetstanken og dens historie.

Folkeuniversitetstankens baggrund
Mange steder, hvor man påbegynder Folkeuniversitetsvirksomhed, vil man være af den opfattelse, at der er tale om en nyskabelse. Det vil det ofte også være lokalt, men perspektivet er gammelt.

Folkeuniversitetsvirksomheden regner selv arbejdets begyndelse til 1. juli 1898, da Folkeuniversitetsforeningen i København på en konstituerende generalforsamling stiftedes med følgende formål: at tilvejebringe og ordne en videnskabelig undervisning, som er tilgængelig for enhver, der ikke har lejlighed til at deltage i universitetets almindelige undervisning, — at sprede kundskab om Folkeuniversitetsundervisningen og samle elever til denne og — at skaffe de til foreningens virksomhed nødvendige pengemidler til veje.

Man nedsatte den 19. september 1898 på Københavns Universitet et udvalg med den opgave at støtte bevægelsen for folkelig universitetsundervisning i Danmark. Dette udvalg konstituerede sig den 30. september 1898 med professor Kr. Erslev som formand, og her har vi baggrunden for det Folkeuniversitetsudvalg, som er virksomhedens faglige og økonomiske garant overfor bevilgende myndigheder. Den 7. oktober 1898 ansøger Universitetets Udvalg for folkelig Universitetsundervisning ministeriet om 5.000 kr. for finansåret 1899/1900 til indførelse af ”folkelig Universitetsundervisning i Danmark særlig uden for Kjøbenhavn”.

Den senere konseilspræsident, vestjyden J. C. Christensen, der var ordfører for finansudvalget, forelagde den 11. marts 1899 sagen i Rigsdagen og fik den gennemført, — thi han mente, at man ikke kunne ”fortænke Befolkningen i, at den vil have det direkte fra Mønten og ikke alene have små Møntmestre til at uddele Skillingsmønt” — en særlig måde at udtrykke dét, som den dag i dag er den ideale fordring til Folkeuniversitetets forelæsere: førstehåndskendskab til emnet. — Det var så i øvrigt en anden vestjysk venstremand, nemlig C. Berg, der i Rigsdagen første gang anvendte ordet Folkeuniversitet.

Folkeuniversitetets begyndelse i Danmark falder altså sammen med tiden for det politiske systemskifte, men inspirationen til iværksættelse af den folkelige universitetsundervisning kom fra England og er en udløber af oplysningstidens bestræbelser.

Cand. theol. Ulrik Green hentede f.eks. i England idéen til at holde foredrag for københavnske håndværkere, og H. C. Ørsted oprettede »Selskabet for Naturlærens udbredelse, hvor man igennem forelæsninger ville fremme ”Evnen til selvstændig Tænkning”. Efter sigende fik H. C. Ørsted idéen til dette på en rejse fra England til Frankrig mellem Dover og Calais. Een af hans medarbejdere var A. F. Tscherning, der havde besøgt udenlandske skoler bl.a. College de France.

Gustav Albech citerer i sin bog ”Universitet og Folk” følgende udtalelse fra Tormod Jørgensen ”Anton Frederik Tscherning”, 1938 pag. 26-27:

”Det — som jeg bestandig skal arbejde for, det er at skaffe den Mand, som vokser op i Arbejde og Slid, Anledning til, om han siden dertil finder Lejlighed, Lyst, Evne og Drift, at udvikle sine Kundskaber, Adgang til, at han med Lethed kan gøre dem gældende, og at ikke hans lange Erfaringsliv, som ligger bagved, skal regnes for intet lige over for Skolekundskaber. Vi forlanger Undervisningsanstalter, tilgængelige for den hele Befolkning, således at en med Forstand og almindelig Skoleindsigter udrustet ung Mand paa enhver Tid af hans Livsbane kan møde ved denne Undervisning og tilegne sig deraf saa meget, som han paa enhver Tid er i stand til — ved et Ophold i kortere eller længere Tid — og at han kan indrette sig efter at følge visse enkelte Forelæsninger og øvelser og ikke alle.”

De internationale overvejelser over forholdet mellem universitet og folk fik selvsagt i Danmark sin særlige udfoldelse ved inspiration fra Grundtvigs livslange kamp for folkelig oplysning og udbredelse af hele højskoletanken, som i samspil med folkelige bevægelser (andelsbevægelsen) udfolder sig som grene på ”Folkeoplysningens træ”, hvortil også kulturradikale kredse med tilknytning til Georg Brandes bidrog. — Fra 1898 gik udviklingen af den folkelige universitetssag sin gang — ud over landet til købstæder og landsogne. Opgaven, som blev formuleret, var ”at skabe forbindelse imellem videnskab, kunst og samfundet som helhed og under navn af Folkeuniversitetsundervisning" er arbejdet fortsat i skiftende sammenhænge — og med skiftende held.

Folkeuniversitetsvirksomheden er nu en del af det folkeoplysende arbejde i Danmark og er organisatorisk knyttet til såvel lovgivningen om folkeoplysning som til styrelse for universiteter og læreanstalter, som pålægges en pligt til formidling af videnskabens metoder og resultater.
I dag er landet tæt dækket af store og små initiativer med Folkeuniversitetsarbejde, og virksomheden udføres med mange forskellige aktiviteter — foredrag, kurser, studierejser mv. Stabiliteten i arbejdet er især fremkommet, da Folkeuniversitetet placeredes under fritidsloven i 1968.

Arbejdet drøftedes på en konference i 1969 (Helgenæs), og opmærksomheden rettede sig herefter meget ved de mange initiativer, der brød frem overalt i landet i form af mindre dele (foreninger/komitéer) af virksomheden.

I 1971 oprettedes et fælles sekretariat for betjening af disse komitéer. Udfordringen har bestandigt været at fastholde en særlig profil og helhed i arbejdet. Derfor arbejdede man i folkeuniversitetskredse tidligt på at skabe, hvad man kaldte et »knudepunkt« i arbejdet, og fra tid til anden rejste sig ønsket om, at Folkeuniversitetet skulle have sin egen højskole som et fælles mødested for erfaringsudveksling. Gustav Albeck skriver således herom i bogen ”Universitet og Folk” 1984 (s. 189):

”Tanken, om at Folkeuniversitetet skulle erhverve sig en højskole, har fra tid til anden været fremme i FUs forhandlinger. Mest konkret i foråret 1973, da der blev ført forhandlinger om at erhverve Magleås Højskole, der ifølge avisartikler stod foran lukning. Et arbejdsudvalg bestående af formanden, professor Sv. Holm-Nielsen, studierektor H. Krebs, fuldmægtig Himmelstrup og bibliotekar Johs. Petersen blev sat til at arbejde med sagen. Man var klar over, at Folkeuniversitetet på daværende tidspunkt ikke havde mulighed for at fylde Magleås på heltidsbasis. Man kunne imidlertid tænke sig, at der blev holdt højskole 4-6 måneder om året, mens der blev drevet Folkeuniversitets-virksomhed med dag kurser og internatvirksomhed resten af tiden, ligesom Landssekretariatet skulle flyttes fra Odense til Magleås, Da der imidlertid kom en anden løsning på skolens fremtid, måtte tanken opgives.Det må dog anses for sandsynligt, at udviklingen vil bane vej for nye former for Folkeuniversitetsvirksomhed, som vil gøre det naturligt at erhverve en eller flere bygninger landet over, hvor der kan drives stationære kurser af kortere eller længere varighed.”

På denne baggrund skal oprettelsen i 1986 af Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle ses.

Arbejdet begynder
Placeringen på Skærum Mølle viste sig at rumme helt særlige muligheder for inspiration fra det liv, der tidligere havde udfoldet sig på stedet — ikke mindst i de seneste 100 år, hvor stedet havde været præget af familien Villemoes’ virke. Det var som om livet piblede frem af rødderne og gjorde det muligt at fornemme, hvorledes nutidigt liv måtte forholde sig til de samme udfordringer.

Niels Villemoes (1849-1934) er som bekendt eet eksempel på de unge højskoleelever, der berettes om fra højskolernes barndom, hvor livsopgaverne udfoldede sig ud fra den åndelige ballast, skoleopholdet gav dem.

Samspillet mellem ”ånd” og ”teknik”, som eftertiden har sammenfattet som højskoletidens program, afspejler sig i et brev, som den 20-årige Villemoes skriver til sin ven, og som han levede efter hele sit liv, hvor folkeoplysning, teknisk produktion og organisationsarbejde blev tre centrale områder.

Denne udviklingsmodel fra 1880’erne hvor som udtrykt af Bertel Haarder: ”optagethed af åndelige spørgsmål gik hånd i hånd med udvikling af teknologi” blev i 1980’erne aktuel som forbindelse mellem humaniora og teknologi jvf. Skærums bomærke.

Folkeuniversitetscenterets virke og fremtidsvisioner
Fra 1986 og fremover har en lang række aktiviteter præget Folkeuniversitetscenterets virke sideløbende med restaureringsarbejdet. Disse aktiviteter er beskrevet i centerets måneds-nyhedsbrev ”Skærum-nyt”, der udsendes til ca. 1000 støtteforeningsmedlemmer ud over landet og til alle Folkeuniversitetskomitéer.

Efter professor Thorkil Kristensens død i 1989, valgtes universitetsrektor dr. phil. Henning Lehmann, Aarhus Universitet, til formand for centerets bestyrelse

Det er Folkeuniversitetscenterets ønske som redskab i den landsdækkende virksomhed at medvirke til at udvikle Folkeuniversitetets grundidé, hvor der gives indsigt i videnskabelige arbejdsmetoder, samtidig med at der bygges bro til hverdagserfaringer og interesser.

Eet af de områder, hvor denne bestræbelse kan eksemplificeres, er centerets arbejde med geologiske emner. Med baggrund i støtte fra stenforening og geologisk interesserede mennesker og med udgangspunkt i en til centeret skænket værdifuld geologisk samling vil kunstneren Per Kirkeby (der også har en videnskabelig geologisk uddannelse) udføre rammerne som en tegl-skulptur, hvorved den gamle teglværksplads fra Vosborg Teglværk på Skærum Mølle får fornyet liv. Videnskabens debat og kunstens erkendelse indgår i en folkelig sammenhæng, og i mere end een betydning passer ordene fra Halfdan Rasmussens digt ”Trådene”:

»Trådene synger. Det svundne er med, hvor du går.
Livet har vævet sit mønster af dage og år.
»Drøm spinder tråd til det kommende. Intet går tabt.
Broderligt når det dig alt, som blev levet og skabt».

Tro og fremtidshåb, mening og sammenhæng er i vor tid sjældne og dyrebare begreber, som folder sig ud i arbejdet med opbygningen af Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle, hvor professor Thorkil Kristensen i sin formandstid ikke blot prægede stedet med sit økonomiske syn, men også med en sans for livsmuligheder. Dette viste sig således, da han i forbindelse med de første overvejelser om nedrivning af sidebygningen til ”det hvide hus” kom med følgende bemærkning:
”Det forekommer mig, at skorstenen kan anvendes”. Denne bemærkning vendte billedet, så resultatet blev en restaurering til centerets nuværende pejsestue.

Der er ikke tvivl om, at Folkeuniversitetstanken er en enestående dansk tradition, der også giver os store muligheder for at præge den internationale udvikling. Som een af de tidligere formænd for Folkeuniversitetsudvalget, professor Tyge Böcker engang udtrykte det: ”Gennem Folkeuniversitetsarbejdet bliver universiteter i folkets øjne mere end forskningscentre og uddannelsessteder. De bliver en vigtig faktor i hverdagens kulturliv”.