På denne side vil vi indsætte artikler og notitser:

 

 

I Holstebro Dagblad 28. oktober 2009:

 

 

I Skive Folkeblad 18. september 2009:

 

I Lemvig.nu efteråret 2009:

Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle

- et sted hvor strømninger mødes –

At fortælle om Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle er at berette om et møde-sted – hvor strømninger krydses.

Et sted, hvor to vandløb (Storå og Lilleå) mødes før udløb i Nissum Fjord – et vadested, en overgangsmulighed, et kulturelt samlingspunkt – helt tilbage fra vikingernes tid (vigtigt fund af fornem kvindegrav på Skærum Mølles mark).

Det er også et sted, hvor to historier krydses, nemlig Skærum Mølles historie og Folkeuniversitetets historie. Skærum er fra 1163 stedet, hvor cisterciensermunke færdedes og slog sig ned. (Tvis kloster v/ Holstebro får gavebrev af Prins Buris). Møllens historie er middelalderhistorie, hvor munkene efter reformationen afløstes af katolske bispers ”nye” status. På Skærumgaard var det biskoppen Olaf Munk fra Ribe, og på Nørre Vosborg var det Knud Gyldenstjerne fra Odense, som senere også overtog Skærum i 1555.

Det var også tiden med adelige lensmænd på Nørre Vosborg, og det var stedet for bondeslægternes fremdrift – først med Tang-slægtens køb af Vosborg, med Andreas Evald Meinerts virke og senere dennes datter Christine Valeur, som i 1879 ansatte to Villemoes-brødre som bestyrere – unge mennesker, som havde været elever på Staby højere bondeskole. Niels Villemoes, som i 1905 købte Skærum Mølle, havde været elev på ”Flors Folkehøjskole” og skrev herfra (Askov 1869) et fornemt fremtids program:

”Jeg tragter efter at komme et Sted, hvor jeg kunde faa lidt Klarhed over Menneskelivet i det hele, og det tror jeg nok, at jeg kan her, men ikke alene det; jeg vilde ogsaa gjerne samle mig nogle Kundskaber,  saa jeg ikke siden i Livet skulle lide alt for følelige Savn i den Henseende,  og det tror jeg ogsaa, jeg kan her.”

Samspil mellem ånd og teknik, som eftertiden har sammenfattet som højskole-tidens program, prægede Niels Villemoes og hans broder Kresten Villemoes, Teglgården i Lemvig. Efterfølgende ejere af Skærum Mølle Laurits Villemoes (1883-1970) og Anna Elise Villemoes (1927-2008) har smukt efterlevet dette.

Folkeuniversitetstanken med inspiration fra England (”University extension”) ”slog ned” i Danmark 1898, hvor virksomheden indledes fra Københavns Universitet og snart bredte sig ud over landet. 1898 var i øvrigt året, hvor Kirkeligt Samfund (nu Grundtvigsk forum) stiftedes; men folkeuniversitetsvirksomheden var først og fremmest præget af og inspireret af videnskabelig formidling. Folkeuniversi-tetsudvalgets første formand var netop professor Kr. Erslev (kendt fra kritisk historieskrivning).

Folkeuniversitetets arbejde i de følgende årtier blev såvel brydning - som frugtbart samspil imellem – to åndelige strømninger – Kulturradikalismen (Brandes) og den folkelige oplysningstanke (Grundtvig).

Det er tillige ofte blevet karakteriseret som mødested imellem ”Universitet og Folk” – smukkere  udtrykt  som  et bindeled imellem  ”Videnskab, kunst  og samfund”.

Folkeuniversitetscenteret, stiftet i 1986, forsøger at arbejde på dette grundlag, eksemplificeret igennem en af centerets bygninger ”Huset for sten og stjerner”, skabt af kunstneren og videnskabsmanden (geologi) Per Kirkeby. Til centeret er føjet en international dimension igennem et såkaldt ”Erica Simon-institut” (fransk-skandinavisk oplysningsarbejde) og Martin Buber-huset” (jødisk-palæstinensisk dialog).

Folkeuniversitetscenteret er at betragte som et redskab for den samlede folkeuniversitetsvirksomhed ud over landet, hvor der findes aktiviteter, såvel i de store universitetsbyer som i mangfoldige store og små sammenhænge. Nordvestjysk Folkeuniversitet i Lemvig er eet eksempel på et sådant levende arbejde i provinsen.

Folkeuniversitetscenteret leverer også selv mange kulturaktiviteter, men er tillige det eneste sted i virksomheden, hvortil der er knyttet overnatningsfaciliteter. – Det rummer således et ”indbygget” kursus- og konferencecenter med værelser, studierum og mødelokaler, ikke at forglemme den store renoverede kørelade, der kan rumme op til 300 personer.

Det folkelige kulturliv i Danmark i dag hævdes overvejende at tiltrække ”det grå guld”, en befolkningsgruppe, der ofte først i sen alder har haft mulighed for at realisere interesser og indsats. Centeret værdsætter denne livserfaring, som også mødes med yngre kræfter, bl.a. i form af centerets samarbejde med ”Studenterkredsen” (Vartov). Samarbejdet med Vartov opleves også i de grundtvigske kredses brug af Skærum Mølle som samlingssted.

Måske viser fremtiden en samarbejdende linie mellem forskellige sådanne ”gro-steder” - en akse, hvor kulturelle strømninger udmøntes som inspiration til folkeligt arbejde. Centeret indgår gerne i samarbejdsrelationer om foredrag og er efter aftale åbent for besøg af grupper til rundvisning og fortælling – se www.skaerum.dk

Folkeuniversitetscenterets omgivelser er i øjeblikket under forandring. Skov- og Naturstyrelsen har netop iværksat et stort naturgenopretningsprojekt ved Lilleåen, hvor den tidligere idyl med opstemningen ved Møllen forsvandt ved Hedeselskabets omlægninger. Nu genoplives strækninger til gavn for fuglelivet, og der plantes bynær skov med stimulighed imellem Skærum og Nørre Vosborg.

Tæt ved de to åers sammenløb ligger det tidligere Skærum Andelsmejeri, stiftet 1887, som efter en ”omflakkende” tid som trådvarefabrik er købt af Villemoes Holding ApS i Esbjerg (direktør Peter Villemoes er barnebarn af Niels Villemoes). Forhåbentlig frilægges efterhånden de ældste mejeribygninger (fra 1914), så der igen bliver sammenhæng i området ”mellem åerne”.

Gudrun Aspel

Den 17. august 2009